DEKOworkshop
Fordyb dig i former og farver, når du dekorerer hånddrejet keramik med hejfabriks udvalg af flotte glasurer. Du kan vælge mellem hejfabriks hånddrejede kopper, skåle eller vaser. Vi har over 25 forskellige glasurer, som males på de forglødede emner med pensler eller svampe. Når du har dekoreret dit værk, brænder hejfabrik det ved 1265 OC, hvor det forvandles til farverig og holdbar stentøjskeramik, som tåler turen både i opvaskemaskinen og mikrobølgeovnen.
Sådan foregår DEKOworkshoppen:
- Book plads i workshoppen nedenfor. Prisen er 150 kr. pr. person for to timers workshop, som returneres ved køb af et stk keramik pr person i workshoppen. Priser fra 160 kr. inklusiv glasurer og brænding.
- Der er plads til 20 deltagere pr. hold.
- Kom ca. 5 minutter før workshoppen begynder – så har vi et forklæde parat til dig.
- Instruktøren introducerer dig til hejfabriks udvalg af keramik, glasurer og teknikker. Du vælger den keramik, du vil glasere og fordyber dig i motiver og farver. Gennem hele processen kan du få vejledning og inspiration af instruktøren.
- Efter workshoppen overlades dine færdigdekorerede værker til glasurbrændingen i hejfabrik.
- Efter 1 – 5 dage kan keramikken afhentes eller sendes (forsendelse fra 80 kr.) efter aftale med hejfabrik. Du modtager en sms, når din keramik er klar til afhentning i hejfabrik.