Drej din egen keramik
Forskellen på det korte kursus og dette kursus på to timer er primært tiden. Man bliver ikke bedre til selve drejekunsten på så kort tid, men man får en bedre fornemmelse for, hvad leret gør mellem hænderne. Hvis du har lyst til en lidt længerevarende fordybelse med leret på drejeskiven, kan det være et to-timerskursus er noget for dig.
Ved hjælp af et par demo´er, instrueres du i fire eller flere enkle og mindre enkle greb. Undervejs får du hjælp/guidening af instruktøren. I løbet af kursets 120 minutter, kan du sagtens nå at lave nogle små skåle, lysestager eller lignende, for nogle vil måske oveni købet være muligt at lave en lille kop.
Du kan tage ét af dine ubrændte værker med hjem – eller du kan vælge at tilkøbe brænding og glasering. (Der er én glasur at vælge imellem, og den er blank transparent, så de færdigbrændte værker får lerets farve, råhvid). Så går der fire til seks uger før keramikken er klar til afhentning/forsendelse.
(Selvfølgelig gør vi vores for, at der ikke sker skader på værkerne, men der er alligevel en lille risiko for, at leret kan slå revner i brændingsprocessen, og hejfabrik påtager sig ikke ansvar for disse eventuelle skader på keramikken).
Pris for 2 timers drejekursus er 450 kr. Brænding og glasering kan tilkøbes for 80 kr. pr. emne + evt. forsendelse (fra 80kr).
Det er nødvendigt at booke plads på drejekurset. Der er plads til 6 deltagere pr. hold. Dog modtages grupper med op til 8 deltagere, ring da til hejfabrik og aftal nærmere. Husk at annullere bookingen, hvis du er forhindret. Se i øvrigt betingelser.